Døgndækket støtte

Den døgndækkede Bostøtte ordning er koblet op på Skovlysets døgndel og består af støttecentret i Nørregade 15, nattelefonsordning og gæsteværelse hvor der kan overnattes enkelte nætter. Støttecentret vil være bemandet på bestemte tidspunkter og der er mulighed for at indgå i blandt andet spisetræningsgrupper med videre.

Borgerne kan få besøg i tidsrummet 8-23 alle dage. I tidsrummet 23-8 kan borgerne kontakte Skovlysets døgndel, eventuelt komme på besøg til en snak. Overnatning i gæsteværelset kan forekomme efter faglig vurdering i den konkrete situation af fagpersonalet på Skovlyset.

Målgruppen er personer der har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Borger der har brug for individuel socialpædagogisk bistand samt personlig og praktisk bistand (services lovens §83+85). Borger der har brug for mere end 3 besøg om ugen eller på tidspunkter hvor den almindelige Bostøtte ordning er lukket. Borgerne får leveret ydelsen fra hele ordningens medarbejdere.

Støtten kan indeholde:

  • Praktisk hjælp til post, økonomi, oprydning, rengøring, vasketøj, indkøb af dagligvarer
  • Medicinadministration og kontakt/ledsagelse til læge/behandling
  • ADL træning
  • Hjælp til at opretholde en optimal hverdagskost
  • Individuelle eller gruppebasserede sundhedsrettede aktiviteter
  • Hjælp til personlig hygiejne
  • Social færdighedstræning, herunder hjælp til at fastholde netværk
  • Socialpsykiatriske samtaler om livssituationen
  • Tilgængelighed til personale, som udgangspunkt på aftalte tidspunkter.
  • Støtte til at opretholde nuværende bolig eller søge ny bolig, kontakt til andre aktører (misbrugsrådgivning, ydelseskontor, jobcenter, bank, boligselskaber med videre).

Kontaktinfo

Dorte Påskesen
Centerleder
Skovvænget 2A
7400 Herning

Tlf.: 96285302
Mobil: 40714316
Send e-mail

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.